Agro Nord malkekvæg


 

 

 

 

 

 

https://issuu.com/messecentervesthimmerland/docs/agro_nord_2017_ok  

Her finder du kataloget for Agro Nord 2017.

Der udleveres gratis kataloger på selve skuet.

 

 

 

Agro Nord 2017

 

Regler og informationer

 

 

 

MALKEKVÆG

 

Agro Nord tolererer ingen form for påvirkning af køernes malkeorganer, bortset fra, at tilmalkning af yveret er tilladt. Skulle den regel blive misbrugt, har den pågældende dommer ret og pligt til at meddele dette til skuets ledelse, der i givet fald kan bortvise det pågældende dyr fra bedømmelsen.

 

 

 

Reserve-dyr

 

For hver 3 dyr, der tilmeldes, kan også tilmeldes et reservedyr.

 

Det betyder, at man kommer med det antal dyr, som man har bestilt plads til, men man vælger som udstiller, hvilke dyr, der kommer.

 

Man betaler kun for de dyr, der er bestilt plads til.

 

 

 

Tilskud

 

For hvert dyr, der møder op på skuet, yder Agro Nord et tilskud på 200 kr. til diverse omkostninger i forbindelse med veterinære prøver.

 

 

 

Indsyning

 

Tirsdag den 7. marts:      Kl. 18.00. – 19.30

 

Onsdag den 8. marts:     Kl. 06.30 – 08.00

 

 Alle indsyningstider skal overholdes. Sker dette ikke, kan der blive tale om ekstra opkrævning for tilkaldelse af dyrlæge.

 

 

 

Frist for tilmelding af besætningsnumre er tirsdag den 24. januar 2017.

 

Frist for tilmelding af dyr er fredag den 3. februar 2017.

 

 Tilladelse – dataudtræk

Ved tilmelding af kvæg til dyrskuet, har du samtidig givet tilladelse til, at skuet kan lave udtræk fra Kvægdatabasen / dyreregistreringen  for de dyr, der tilmeldes dyrskuet.

Dataudtrækket vil blive brugt til udarbejdelse af katalog, tavler og anden information om de udstillede dyr.

 

 

 

Sørg venligst for, at alle relevante data på tilmeldte dyr er indberettet.

 

 

 

Kataloget kan ses på www.agronord.dk senest den 1. marts.

 

Tilmeldingsgebyr – malkekvæg:     kr. 225,00 + moms pr. dyr

 

 

 

 

 

Læs her om de gældende sundhedsregler 2017

 

 

 

Sundhedsreglerne er lavet for at undgå smittespredning og dermed beskytte frie dyr eller besætninger mod smitte fra dyr eller besætninger, der har sygdomme.

Reglerne er lavet i samarbejde mellem Landsskuet, VikingDanmark og SEGES Kvæg.

Grundlæggende ved vi, at der er en risiko for spredning af smitte ved at udstille dyr på dyrskuer. Alle har et medansvar for at mindske denne risiko.

 

KVÆG

 

Alt kvæg skal være øremærket og registreret i CHR-registret efter gældende regler.

 

Indsyning

Alle dyr skal synes af en dyrlæge ved ankomsten til skuet.

Kun sunde dyr kan tilføres skuet.

Smitsomme sygdomme, som f.eks. vorter, skab, ringorm, klovbrandbylder eller digital dermatitis, vil medføre, at dyrene ikke får adgang til skuet.

Dyr må ikke tilføres skuet fra besætninger, hvor besætningsejer er vidende om, at der er smitsomme sygdomme som f.eks. salmonella, mycoplasma eller B-streptokokker. Dyr med kliniske tegn på paratuberkulose kan ikke tilføres skuet.

 

Hvis der bliver konstateret anmeldepligtige smitsomme sygdomme i udstillerens besætning, efter at der er sendt dyr til skuet, skal dette straks meddeles til Veterinærchefen i Fødevareregionen og skuets ledelse.

 

Køer og kvier, der har kastet indenfor de sidste 14 dage forud for skuet, må ikke tilføres skuet.

 

Transport

Køer/kvier må ikke transporteres de sidste 30 dage af drægtighedsperioden.

Kvæg anses ikke for transportegnet før 15 dage efter kælvning.

Der må ikke transporteres kalve til dyrskuer, før de er 14 dage gamle.

Når der transporteres dyr fra forskellige besætninger på samme transport, bør de afhentes i rækkefølge efter smittestatus, så dyr fra besætninger med lav smitterisiko hentes først. Med hensyn til salmonella er det et lovkrav, at hvis der skal køres med dyr fra både det lav- og højprævalente område på samme transport, skal dyr fra besætninger i det lavprævalente område hentes først. Når dyrskuet er slut, skal der ligeledes køres til besætninger i det lavprævalente område først.

 

BVD, IBR, Leukose

Der kan ikke udstilles dyr fra besætninger, som Fødevareregionen har sat under offentligt tilsyn.

 

Salmonella

Danmark er jf. gældende bekendtgørelse om salmonella hos kvæg opdelt i 2 områder – et lavprævalent område med lav forekomst af salmonellasmittede besætninger (markeret med grøn farve) omfattende øerne, det østlige Jylland samt Jylland nord for Limfjorden og et højprævalent område (markeret med rød farve) dækkende Himmerland samt hele den vestlige del af Jylland og Sydjylland. Der er særlige krav for besætninger fra det højprævalente område. Både i det lavprævalente og højprævalente område kan der afholdes dyrskuer med deltagelse af dyr fra begge områder. Grænsen mellem områderne kan ændres af Fødevarestyrelsen.

 

 

 

 

Nedenstående regler består både af regler i henhold til salmonellalovgivningen og regler vedtaget af dyrskuerne for at beskytte de deltagende besætninger bedste muligt.

 

Generelle regler for deltagelse i dyrskuer

Besætningen, hvor i dyret er registreret og udstilles fra, skal have været i salmonellaniveau 1 i min. 9 måneder før skuet.

Alle udstillede dyr skal have opholdt sig vedvarende i en Salmonella Dublin niveau1-besætning de seneste 9 måneder før skuet.

Dyr kan efter deltagelse på skuet flyttes tilbage til oprindelsesbesætningen eller til en anden besætning beliggende i samme statusområde som oprindelsesbesætningen. Dyr fra lavprævalent område kan også flyttes til højprævalent område.

For mælkeleverende besætninger skal den seneste tankmælksprøve være udtaget højst 1 måned før flytning.

 

For besætninger fra det lavprævalente område:

Ingen yderligere krav.

 

For besætninger fra det højprævalente område:

For mælkeleverende besætninger skal de 4 Salmonella Dublin niveaugivende tankmælksprøver være udtaget inden for de seneste 12 måneder med mindst 3 ugers mellemrum.

For ikke-mælkeleverende besætninger skal alle niveaugivende prøver være udtaget indenfor 6 måneder før udstilling. Antallet af prøver afhænger af besætningsstørrelsen (2-8 prøver). Dyr, der skal udstilles, kan indgå i stikprøven. Slagteblodprøver kan indgå. Prøver af kalve <3 måneder kan ikke indgå i stikprøven, der anvendes til at bekræfte besætningens status.

 

For alle besætningstyper gælder, at dyret/dyrene, der skal tilføres skuet (også kalve < 3 mdr.), skal undersøges ved blodprøve for forekomst af salmonellaantistoffer. Blodprøverne skal være udtaget højst 6 måneder før skuet. Hvis der ved blodprøverne findes dyr med positivt resultat (≥ 50 ODC%), sættes besætningen i niveau 2 og kan ikke udstille på dyrskuet.

 

Antal dyr i besætningen

Min. antal blodprøver

< 4

Samtlige dyr

4

4

5

4

6

4

7

5

8

6

9

7

10 og derover

8

 

Mycoplasma
Hvis der er konstateret mycoplasma i besætningen inden for de seneste 6 måneder før skuet, og der i den forbindelse er fundet alvorlige symptomer på ledbetændelse, yverbetændelse og mellemørebetændelse, må der ikke udstilles dyr fra besætningen.

Mælkeleverende besætninger skal testes for mycoplasma efter følgende skema:

  • Der skal udtages to tankmælksprøver med mindst 1 uges mellemrum indenfor 35 dage forud for dyrskuet. Begge prøver undersøges for bakterier med PCR og for antistoffer med ELISA.

  • Alle analyseresultater skal være negative for at besætningen kan udstille på dyrskuet. Dvs. Ct-værdien for PCR skal være højere end 37, og antistofværdien skal være lavere end 50 ODC%. Hvis en analyse er positiv, kan besætningen ikke deltage på dyrskuet. Der bliver ikke efterfølgende udtaget blå prøver.

  • Resultaterne skal være tilgængelige i Kvægdatabasen senest 1 uge før dyrskuet.

 

B-streptokokker

Besætninger med B-streptokokker kan ikke deltage på dyrskuer – heller ikke med kvier. Besætningen, hvori dyret er registreret og udstilles fra, skal have været fri for B-streptokokker i min. 3 måneder, når dyret ankommer til dyrskuet.

Der skal ikke foretages analyse for B-streptokokker op til dyrskuet. Der foretages prøverunde for B-streptokokker i alle malkekvægsbesætninger i april 2017 og oktober 2017.

 

7/30 dages reglen

7/30 dages reglen er en generel regel, der effektivt begrænser smittespredning med alvorlige smitsomme sygdomme mellem besætninger. Reglen betyder, at:

  • Man ikke må flytte kvæg fra en besætning, før der er gået mindst 7 dage, siden der sidst kom dyr ind i besætningen.

  • Samtidigt kan kvæg, som er flyttet til besætningen, ikke flyttes fra besætningen igen, før der er gået mindst 30 dage.

Dyr, der deltager i dyrskuer, er undtaget fra den generelle 30 dages regel. Det betyder, at kvæg, som har deltaget i et dyrskue, kan flyttes til et andet dyrskuer efter mindst 7 dage. Der kan altså udstilles på forskellige dyrskuer med 7 dages mellemrum under forudsætning af, at resten af sundhedsreglerne er opfyldt.

 

Udstationering

Besætningsejer skal udstationere og hjemtage dyret i DMS, i Webdyr eller lave registrering i staldregistreringsblokken for kvæg, (kode 50 og 51) til skuets CHR-nr. 27443.


 

Nedenstående firmaer har skænket fløjgave til Agro Nord Malkekvæg 2016  
Henriksen & Madsen A/S nf plus
Semen and Cattle Shop FCSI ApS
Viking Danmark Tjoelker Fourage
Compex - Gruppen Sørensen og Lynggaard A/S
ROTOR A/S Zonagro.dk
Hedegaard Agro Vinderup Maskiner A/S
Danish Agro Nordjyllands Landbrugsskole
Special Butikken Himmerland A/S  
SAC Center Nord Maskinfabrikken Reka A/S
Kastberg A/S Hypred Skandinavian A/S
Bygholm Landbrugsskole  
Husdyrformidlingen Syd ApS  

 

 

Billeder fra Agro Nord 2016

 

 
Afterchock gruppe fra ABS VH Miracle gruppe fra Viking Bes. gruppe N. H. Nørgaard 
     
 Miss Agro Nord 2016 fra I/S Hedelund  Res. Champion fra Stakkehavegard  Bedste ældre DRK, K. Fagerlin
     
 Bedste yngre DRH, Borup Holsteins  Fløjkvie fra søstrene Bak Thomsen  Bedste DH kvie fra Dueholm
     
     

 

 

 Billeder af dyr fra 2015

     
 Gruppe efter Shout fra ABS  Gruppe efter G Force fra BreednCare  Gruppe efter V Mandel Fra Viking
     
 Miss Agro Nord 2015 fra OLuf Bøgh  Bedste afkomsgruppeko, Shout datter  Bedste DH besætningsgruppe fra O. Bøgh
     
 Bedste jersey gruppe fra Jørn Mikkelsen  Bedste DRH fra Kim Fagerlin  Bedste yngre Jersey fra Jørn Mikkelsen

 

Bedste ældre Jersey fra Ewald Kristensen

   

 

 

Billeder fra 2014

 

Meget høj kvalitet af Jersey Bedste afkomsgruppeko Alle kandidaterne til Miss Agro Nord 2014 konkurrencen 2014
Bedste yngre Jersy fra Ewald Kristensen Miss Agro Nord 2014 fra Martin Christensen Reserve fra Erik Andersen, Kjellerup

 

 
VGrafit datter fra Anton Hammershøj Afterchock døtre fra Dansk ABS  V Grafit gruppe 2014

 

 

Ældre billeder

 
Gruppe efter Onside - Viking  Gruppe efter Ashlar - Semex 4 fløjkøer fra grupperne
Gruppe efter Jeeves - ABS Gruppe efter Cricket - BREEDnCARE Gruppe efter Bismark - Viking

Alle fløjgaver smukt placeret 

 

 

Ashlar datter fra Hood Holstein Bedste yngre og ældre Jersey Blomsterkrans Miss Agro Nord 2013, Ewald K. Kristensen

 

 
Jeeves datter fra I/S Hedelund Bedste ældre Jersey  2013, A. Jacobsen 2. bedste 2. kalvsko R Mr Sam datter fra Warming  
 
Bedste DRH fra Asger Kappel Udvælgelse af Miss Agro Nord 2012 Næstbedste og bedste  2013, begge fra Per Warming